Sandheder om mit liv som alenemor

onsdag, august 24, 2022


Nogle gange har du lyst til at smide håndklædet i ringen.
Men det kan du bare ikke.
For der er ikke nogen til at tage over. Og det er bare sådan, det er.
😞
Som alenemor 24/7 er du alene om store og små beslutninger. Og opdragelsen.
Og du længes efter nogen at sparre med.
😏
Jeg føler mig utilstrækkelig som mor, fordi der ikke er nok timer i døgnet for at nå alt det praktiske, hvis jeg også skal være nærværende.
Når du endelig har puttet dit barn om aftenen, er du totalt udmattet. Ingen energi til at gøre noget for dig selv. At tage tid til dig selv er bare en fjern drøm.
🧘‍♀️
Du er den eneste voksen i husstanden og har ansvar for alt.
DU alene skal stå for indkøb, madlavning, aflevering, hentning, vasketøjet, oprydning, putning og alt det andet.
💶
Når det gælder aftensmaden, vælger du ofte den nemme løsning. Makrelmadder til aftensmad er ofte det eneste du har overskud til at lave.
Du får dårlig samvittighed over makrelmadder til aftensmad, igen….
Sandheden er, du er så træt og udkørt at du orker ikke stå foran komfuret og lave aftensmad.
😏
Du får dårlig samvittiged fordi dit barn får lov til at se “skærmen” alt for længe. Fordi du har bare brug for en pause.
Du står alene med dit barns følelser når han savner far, der ikke vil se sit barn.
🤔
Sandheden er du skal håndtere dit barns følelser når barnet savner sin far og ikke mindst din egen frustration, over situationen, at far ikke kan overskue “far-rollen”
Du er den eneste voksen i husstanden
Du er alene ansvarlig for økonomien, barnets sygedag, og logistikken, der gør, at hverdagen hænger sammen.
Hvis der lige var en voksen, der kunne tage over i bare 10 minutter. Eller bare 5 minutter…
Du skal både aflevere, hente, gå på arbejde og passe barnet ved sygdom.
Kan du genkende sandhederne fra dit liv som enlig mor?


Hvis der lige var en voksen, der kunne tage over i bare 10 minutter. Eller bare 5 minutter...

Send en kommentar